Én produktionskæde sikrer bæredygtigheden


På kanten af den Hvide Nil i det nordvestlige Uganda dyrker vi den blødeste økologiske råbomuld, White Nile cotton.

Vores råhvide bomuld er helt unik i både kvalitet og renhed. Fibrene er i gennemsnit 39 mm lange og derfor på niveau med den Egyptiske bomuld. 


Bomulden er vandet fra himlen, nænsomt høstet, renset og spundet i hånden på gamle danske spinderokke. I det område vi dyrker er der optimale vilkår for dyrkning af bomuld, da det regner rige-ligt i forhold til plantens vækstbehov og vi derfor fuldstændig kan undgå den kunstvanding som mange andre bomulds-produktioner er afhængige af. Vi bruger ingen kemikalier, og 'natur-sprøjter' meget hellere med chili, neem og tørrede tobaksblade. 


På den måde kan vi undgå at drive rovdrift på naturens ressourcer og i stedet dyrke med fokus på bæredygtighed. Dette fokus er også vigtigt da vi dyrker på lejet jord grænsende op til Murchinson Falls National Park, hvor chimpanserne er vores nærmeste naboer. 



White Nile Cotton v/ Birgit Bonnichsen 


(+45) 21521968

bb@whitenile.dk


Følg os gerne på Facebook og Instagram.




Værdiprojekt


Vores ide og opstart i 2011 var lidt af en impulsiv handling som havde sit udspring i oplevelse af områdets ekstreme fattigdom. Fattigdom som afføder; sult, sygdom, vold, misbrug og arbejds-løshed. Jeg var udstationeret som frivillig sygeplejerske i fem måneder på et børnehjem som husede 250 børn, ikke langt fra hvor bomulden i dag bliver produceret. Desværre var det ikke kun børnehjemmet, men også omgivelser og det omgivende samfund der savnede muligheder for vækst. Økologisk bomuld havde ingen dog kendskab til, så med hjælp fra internettet og manualer om øko-logisk bomuldsproduktion i troperne, sprang lokale ildsjæle, min ældste søn og jeg ud i det. 


I det første år bruge vi meget energi på at samstemme vores erfaringer og vores forskellige kulturelle tilgange. 

Vi er altså drevet af sociale ansvarlige værdier og et bære-dygtigt engagement, og derfor ikke i første instans af marked og analyser på efterspørgelsen af økologisk dyrket bomuld.


– Birgit Bonnichsen



Fremtiden


Vi har allerede taget det første spadestik i år, i forhold til at få tilknyttet outgrowers til White Nile Cotton. I fremtiden vil vi forhåbenlig, givet efterspørgslen, kunne engagere endnu flere af den slags farmere. Disse farmere vil under vores supervision kunne arbejde selvstændigt på deres egen jord, men med den vished at de i sidste ende vil få en god kilopris fra os, og deres jord forbliver ren og sund. 


Vi ønsker at vores bomuld kan og vil blive brugt mangfoldigt, og ikke mindst at vi udnytter så meget af planten som muligt. Bomulden i sig selv har vi i en kort årrække solgt som spundet garn, som kvinderne står for at spinde i hånden. 


Det nye tiltag er at sælge råbomulden i større eller mindre mængder til designere og vævere, der har en interesse i selv at bearbejde fibrene til videre brug. Blandt andet har englænderen Sue Gibson gjort gode erfaringer med at teste bomulden til både farvning og vævning, som det kan ses på billedet.


Bomuldsfrøene indeholder desuden en fantastisk olie, som vi er gået i gang med at forsøge at udvinde koldpresset til forskellige slags hudplejeprodukter.